Stilarter

Her kan du læse om hvad cphdans kan tilbyde

Mini Mix/Showdance (3-6 år)   

En god skole at starte med. Børn elsker at bevæge sig til musik! Det styrker deres motoriske udvikling og giver dem en større kropsbevidsthed, en god holdning og et bedre selvværd i sjovt samvær med andre børn. For de mindste drejer det sig om at blive "dus" med takten samt bare at "gi´den gas" på dansegulvet, fordi det er dejligt at røre sig. På Mini holdene danser vi til de hits som er "hotte" netop nu - MGP - samt "syng med" musik, som vi alle kender. Vi sætter trin sammen og laver sjove serier. Tip: Bevægeligt, let tøj og stofgymnastiksko (m/elastik over vristen og gummisål) eller gummisko med blød, bøjelig sål. Alternativt kan strømpesokker også bruges.

Se video af stilart her. 

Showdance

En super blanding af de sejeste trin fra Hip Hop & Funk mixet med de flotte kombinationer fra Showdance. På de større Showdance hold danser vi f.eks. til Medina, Nik & Jay, Rasmus Seebach. m.fl. - og danser trin, som du ser i musikvideoerne. Showdance er et meget populært valg, og et sikkert hit, hvis du elsker at danse.

Se video af stilart her.

FUNKY LADIES 25+   

Funky Ladies "Holdet med god motion og skønne dansetrin". Holdet er især for de kvinder & mødre, som savner at danse og bevæge sig til noget andet end zumba. "Funky Ladies" er bl.a Funky Mix og Jazz blandet sammen til moderne og iørefaldende musik. Her bliver også trænet smidighedsøvelser og forskellige genré. Et hold med god energi og 100% livsglæde.

BEMÆRK I Helsingør hedder holdet Funky Ladies and Gents.....Her har vi mere fokus på de groovy moves

Se video af stilart her.

Disco

En blanding af showdance, gymnastiske øvelser og disco i hurtigt op-tempo kombineret med spring over gulv! Der øves især smidighed og præcision og danses til moderne musik - ofte i remix. Det er tidens hotteste danseform blandt de unge, og mange konkurrerer i denne diciplin. Alle elever som går til Disco, kan også deltage i DDD´s turneringer, men her vil vi anbefale, at du tilmelder dig et konkurrence hold i Disco. Tip: Lette sko eller strømpesokker.

Se video af stilart her.

Funky Mix 

En fed cocktail af flere stilarter såsom: Showdance, Hip Hop og Musical/Scenedans. En time med masser af dans og musik fra fortiden og nutiden. Kan du lide at blive udfordret lidt i din dans, og komme godt rundt i stilarterne? - så er det timen for dig.

Se video af stilart her.

Ballet

Ballet er grundtræningen for alle dansestilarter. Vi fokuserer på den Klassiske Ballet, der træner blødhed i bevægelserne, balance, drejninger, fodplaceringer og spring. Ballet & Ballade er dans og leg udført på en graciøs og elegant måde. Tip: Vi anbefaler små gymnastiksko som fodtøj til undervisningen eller strømpebukser.

Se video af stilart her. 

Barre - Træning 25+

Kom og prøv cphdans helt nye træningstime "Barre-træning 25+". Barre træning er et godt mix af ballet, pilates og styrketræning i et tempo hvor alle kan følge med. Vi arbejder med kropsholdning og gør dig mere smidig og fokuserer på lange flotte og slanke muskler.

Hip Hop

Vi danser groovy trin til fed musik, og giver dansen lidt mere kant og karakter! Hip Hop skal ikke forveksles med Breakdance, som er en gren indenfor Hip Hop. Tip: Løst tøj og sko du kan danse godt i - ikke for glatte sko. 

Se video af stilart her.

Konkurrence Hip Hop & Disco

Til dig som gerne vil ud og vise, hvad du kan! Og bruge din dans til konkurrence, opvisninger & shows m.m. Cphdans er medlem af DDD (De Danske Danseskoler) og kan derfor sende vores elever til turneringer og konkurrere mod andre danseelever. Der kan konkurreres både i Solo, Duo & Formation. (se også under menupunktet "Konkurrencer"). Her trænes din rutine med din Disco/Hip Hop trænere, som coacher dig, retter dig og giver dig fif og forslag til din rutine. Du kan "kun" deltage til DDD´s konkurrencer ved at gå på disse hold. Er du tilmeldt et konkurrencehold, har du også mulighed for at træne på et yderligere "Fri Trænings Konkurrencehold".(gælder kun Tårnby, Helsingør, Hørsholm & Dragør afdelingen) - i afdelingerne Hvidovre, Værløse,Vanløse, Espergærde, Virum og Kalundborg er hold mærket med * - hold der kan deltage til konkurrencer med cphdans. Er du helt ny på konkurrencefronten, skal du vælge Konkurrence holdet: Begynder/Rekruttering. Ellers tilmeldes du til din respektive kategori.

FORMATIONSHOLD i DISCO/SHOW/HIP HOP  

I starten af sæsonen, afholder cphdans Åben Audition til sæsonens formationshold. Har du været på holdet året før - er det ikke en "selvfølgelighed", at man er med året efter. Vi "ryster posen" hvert år, så nye også har muligheden for at komme med. FORUDSÆTNING er, at du allerede går på 1 hold i den genré, som du ønsker at konkurrere i - enten det er Disco/Showdans/Hip Hop. Se opslag på Facebook, når vi indkalder til AUDITION Lørdag den 16.9 - Sidste tilmelding på konkurrence@cphdans. er 1.9.2017. Ved deltagelse på FORMATIONSHOLDENE forpligter man sig til at stille op til afdansningsballet + SM (Sjællandsmesterskaberne) og DM (Danmarksmesterskaberne) under DDD. ALLE FORMATIONSHOLD er på 42/38 dansegange (inkl. Forårsdans) alt efter det er  Voksen, Junior eller Børne formationshold

Pardans - VILD Med Dans (Standard & Latin)  

"Vild med dans" er stadig et meget populært valg! Det er kvalitetstid for kærester & ægtepar, en stund uden "afbrydelser" fra børnene, socialt og hyggeligt samvær og samtidig god motion! Så kom og lær at danse Vals, Cha-cha-cha, Jive og Tango m.m. Tag din kæreste, kone, ven eller kollega under armen. Tip: Almindeligt tøj og sko du kan danse i (dog ikke gummisko). 

Pardans - begynder: Du har aldrig danset før.

Pardans - let øvede (Bronze): Du har danset en sæson, og føler dig "nogenlunde fortrolig" med Cha cha cha, Jive, Vals og Tango.

Pardans - øvede (Sølv): Du har danset flere sæsoner og tør godt danse Vals, Quickstep, Tango, Cha cha cha og Jive.       

Pardans - let rutineret (Guld): Rumba og Wienerwalz er det næste, som du mangler at lære. Du har danset i 3-4 Sæsoner.                                    

Pardans - rutineret: I kan danse alle 10 danse.

Se video af stilart her.