Betal online med Dankort Visa MasterCard

Månedens instruktør: Amelia Kovalenko

I hvilken afdeling/afdelinger underviser du i? 
 
Jeg underviser i Tårnby, hvor jeg har Disco konkurrence hold, og formationshold i Show og Disco. 
 
Hvad er din dansebaggrund ? 
 
Jeg er født ind i en dansefamilie, og startede med at danse som 3-årig, da jeg simpelthen kedede mig pga min mor som underviste hele aftenen. Jeg startede med at danse Standard/Latin, men bare et par måneder. I 2010 begyndte jeg til Disco, Hip Hop og senere Ballet, Jazz og Slow. I løbet af min dansekarrierer, vandt jeg titlen Ukrainsk Mester i Disco (5 gange), Hip Hop (4 gange) Jazz (2 gange), Slow ( 2 gange) og Moderne (1 gang). Jeg har også været i top 3 i Hviderusland og Rusland. Min største titel er en guldmedalje ved EM i Disco, og så har jeg været semi finalist ved VM i Disco. 
 
Har du en favorit stilart? - Og hvorfor lige den? 
 
Jeg elsker Slow og Moderne. Det er to stilarter som er meget kunsteriske og dramatiske. 
 
Hvad er det bedste ved at være instruktør? 
 
Jeg holder af at dele ud af min viden til mine dansere, og se dem vokse. Jeg bliver altid glad når jeg ser dem blive bedre til deres tekniker og spring :) En anden god ting er at kunne mærke den store taknemlighed danserne har, når de bliver undervist. 
 
Har du en danser/instruktør, som er dit forbillede? 
 
Ja! En af dem er min mor, som er en dygtig koreograf af formationer og store opsætninger. Den anden er en svensk koreograf Oscar Åslund, hvis timer jeg ofte deltager i. Han er en vild disco danser og dygtig til Jazz. Han er også en af de sødeste mennesker jeg har mødt. 
 
Har du nogle gode råd/tips til dine elever/børn som kan li' at danse? 
 
Elsk det du gør, og giv aldrig op! Hårdt arbejde betaler sig altid! 
 
Månedens instruktør: Amelia Kovalenko